Vind et unikt stykke grafik til kontoret eller derhjemme

Print og Medier udlodder sammen med grafikeren Kay Werner Schmidt fire unikke stykker grafik. Der trækkes fire vindere, som frit kan vælge mellem mange forskellige billeder, og oveni købet kan være med til at sætte deres helt personlige præg på billedet.

Kay Werner Schmidt vil være på Print og Mediers stand, hvor han fortæller om sit arbejde med grafik og farver. Her kan du også høre, hvordan du selv kan få trimmet farver og ord så de passer ind i din sammenhæng.

Om sine billeder siger Kay Werner Schmidt:

– Det er original grafik som jeg har designet. Nogle billeder starter som skitser på papir, penselstrøg i tusch eller rå aftryk. Disse forarbejder scannes og bearbejdes på computer i Adobes programmer Photoshop og Illustrator.

Andre billeder fødes som et fotografi. Fotografiet har altid interesseret mig og her er det foretrukne bearbejdningsværktøj Photoshop. Ofte tilstræber jeg at dreje et fotografi over i et mere grafisk udtryk.

Vind et unikt stykke grafik til kontoret eller derhjemme